Stentegaarden

Stentegaarden.dk

Stentegaarden dorset suffolk spelsauer


Stentegaarden


Hvor kommer navnet Stentegaarden fra?


En stente er en opbygning, der tillader personer passage over et hegn og vil typisk udformet som en dobbelt-stige. Stentegaardens navn hentyder derfor sandsynligvis til, at den er anlagt på marker, der har ligget afsides  yderligt i forhold til landsbyen og f.eks. oprindelig har været anvendt til græsningsareal eller lignende.


Fæstebonden Peder Pedersen er den første ejer, der sættes i forbindelse med Stentegården. Han kendes kun i forbindelse med hans død og enkens nye giftermål i 1869. Men han er sandsynligvis fra 1850 ejer af den jord, som Stentegaarden er beliggende på.


En fæstebonde (fæster) var en landmand, der havde et fæstebrev på retten til at dyrke nogle bestemte jorde. Hvis fæsteren overholdt betingelserne i fæstebrevet (kontrakten), kunne jordejeren ikke opsige fæsteforholdet i bondens og hans enkes levetid. Fæstebønder spillede en stor rolle i Danmark indtil slutningen af 1700-tallet, men fæsteriet fortsatte faktisk også op i 1800-tallet.


I 1867 dør Peder Pedersen og hans enke Ellen Pedersen gifter sig med  Johannes Rasmussen, der herefter overtager gården og dens jord, hvilket ifølge et notat i bogen Danske Gårde sker ”til arvefæste fra Lekkende”. Året efter dør Ellen i barselssengen, og  Johannes gifter sig herefter  med sin blivende kone Johanne Hansen.  Landsbyen Udby og dens jord var en del af Lekkende Gods, hvis hovedgård kendes tilbage til 1370 og ligger i Øster Egesborg Sogn ca. 5 km fra Udby.


Stavnsbåndets løsning i 1788 var det første skridt til at indføre selveje som den almindelige ejerform i landbruget, men fæstevæsenet fortsatte og så sent som i 1850'erne blev der gennemført en lov, der skulle tilskynde godsejerne til frivilligt at sælge deres fæstegårde.


Johannes Rasmussen  er derfor sandsynligvis den første rigtige selvejer på Stentegården og måske så sent som omkring 1870. Noget tyder på, at han også er bygherre til den nuværende gård, der blev lagt udenfor Udby landsby og  er beliggende på Mertehøjvej, idet en kilde fra 1947 nævner at gården er bygget i 1878.


Johannes Rasmussen tager senere efternavnet Stage og omtales en del steder som landmand og dyrlæge. Ifølge en samtidig kilde havde han dog aldrig læst til dyrlæge, men havde tilegnet sig viden, så han kunne kurere visse sygdomme hos dyr. Johannes dør i 1917 på Stentegården, 76 år gammel, og Johanne i 1934, i en alder af 84 år. De ligger i dag begge begravet i et familiegravsted ved Udby Kirke.


Deres families slægtshistorie er grundigt udforsket og kan findes på nettet.


Stentegården blev i 1916 overtaget af Jens Jensen, der var gift med en datter fra Stage-familien, Eline Hansine Rasmussen Stage, og i 1939 var de med til at etablere Udby Vandværk.


Et par år efter i 1943 overtager deres søn, Charles Jensen gården og viderefører den som landbrug.


I perioden efter 2. verdenskrig er der skiftende ejere og lejere, indtil gården i 1998 omdannes til nedlagt landejendom, der gennemgår en større modernisering, mens de tilhørende plantager lægges til Bregnebjerggård.