Kirsebærlikør
Valnøddetræ Stentegaarden Udby

Kirsebærlikør


Hvis du ikke har anvendt alle dine kirsebær på en af de andre opskrifter ovenfor,  kan du også fremstille en velsmagende kirsebærlikør, der er den perfekt ledsager til is,  kager og andre desserter.


 

 

Ingredienser:


700 g kirsebær

700 g sukker

1 flaske vodka (70 cl)



Fremgangsmåde:


Skyl og rens de friske kirsebær og udsten dem forsigtig med en lille kniv, idet du ligger et keglesnit rundt om bærret og piller stenen ud. Hav tålmodighed :-) Stevnsbær eller andre saftbær fra plantage eller kirsebær fra grøntsagsafdelingen kan begge anvendes.


Læg dem i et stort glas (minimum 2 liter) og tilsæt sukker og vodka. Skru låget godt til og ryst glasset. Stil det til lagring et mørkt sted  i fire måneder. Ryst glasset hver dag i den første uge, hvorefter du kan nøjes med at gøre det en gang om ugen resten af tiden. 


Filtrér væsken gennem et rent klæde eller en fin si over i flasker af passende størrelse. Likøren vil være frugtig og tyktflydende, og det kan derfor være vanskeligt at anvende f.eks. kaffefiltre til filtreringen.


 

Lad likøren stå på flasker i endnu to uger, hvorefter den kan nydes som en dessertvin, ved stuetemperatur eller let afkølet.