Stentegaarden.dk

Dejlig er den himmel blå

Den Danske Salmebog - Sang 136

Mel.: C.E.F. Weyse omkring 1837

Jacob G. Meidell omkring 1840

Thomas Laub 1917

Dejlig er den himmel blå,

lyst det er at se derpå,

hvor de gyldne stjerner blinke,

hvor de smile, hvor de vinke

os fra jorden op til sig.

Det var midt i julenat,

hver en stjerne glimted mat,

men med ét der blev at skue

én så klar på himlens bue

som en lille stjernesol.

Når den stjerne lys og blid

sig lod se ved midnatstid,

var det sagn fra gamle dage,

at en konge uden mage

skulle fødes på vor jord.

Vise mænd fra Østerland

drog i verden ud på stand

for den konge at oplede,

for den konge at tilbede,

som var født i samme stund.

De ham fandt i Davids hjem,

de ham fandt i Betlehem

uden spir og kongetrone,

der kun sad en fattig kone,

vugged barnet i sit skød.

Stjernen ledte vise mænd

til vor Herre Kristus hen;

vi har og en ledestjerne,

og når vi den følger gerne,

kommer vi til Jesus Krist.

Denne stjerne lys og mild,

som kan aldrig lede vild,

er hans Guddoms-ord det klare,

som han os lod åbenbare

til at lyse for vor fod.

N.F.S. Grundtvig 1810 og 1853.